Snapsting

Borgerforeningen var der, desværre som de eneste repræsentanter for
Løgstrup.
Vi havde via Byens Opslagstavle sendt invitation ud til alle læsere, men desværre uden respons.
Da Viborg Kommune satser på at det bliver en tilbagevendende begivenhed, håber vi på at der næste år vil være en meget større tilslutning.
I år havde vi kun 14 dage til forberedelse, men nu ved vi det allerede, så kan vi være på forkant!!! 
Vi havde nogle hyggelige timer, og vil foreslå, at tiden skæres ned fra 4 timer til 3, den sidste time var meget "død".
Billederne er fra opstillingen, senere kom der masser af mennesker ;0)

Løgstrup's stand 
"Indfødsretsprøve til Løgstrup" - TØR DU PRØVE?
52 personer testede sig selv - Christoffer på 9 år trak lod blandt de afleverede kuponer.
Vinder blev: Lene Johansen. Præmien er "ret til ophold i Løgstrup by, samt en lagkage fra Løgstrup Bageren."

De deltagende byers, placering, der var kun 7 ud af 90 omegnbyer

Karup, der var udtrukket til at få lavet en professionel videosekvens,
de havde også tage et stykke Dragenfly med. 
  
Storkebyen Løvel

En anden videoby Bjerregrav, samt Mønsted,
lokalpolitikernes bord står stadig tom, de mødte først op senere !

Vammen og Møldrup

Landsbysammenslutningens Formand, Lone Kastberg får overragt en check  på 36.000 kr. fra Jyske Sparekasses fond. 



Til Snapsting har kommunens småbyer fået tildelt  Nytorv den 25.juni mellem klokken 10-14.
Løgstrup Borgerforening vil være på plads med en stand med et Løgstrup Skilt. Er der andre fra byen fx foreninger eller lignende, som har lyst til at være med til at promovere byen, så  I velkomne til at være med på Byens stand.




Lisbeth havde lavet dette salt - prøv det!!


snapsting
Uddrag af Notat fra møde afholdt på Viborg Rådhus den 2. juni:

Snapstings historie og baggrund.

Snapsting startede som et årligt marked hvor man betalte termin, optog lån, handlede jorde og ejendomme. (Derfor ligger den ene af de to første danske kreditforeninger i Viborg). Den store pengeudveksling trak handel, gøgl og fest til, og Snapsting udviklede sig til at blive et mødested hvor folk fra hele Jylland festede i 14 dage.

Derfor er det selvfølgeligt oplagt at lave et arrangement til Snapsting, hvor vi forsøger at fortælle historie og hvor vi samtidigt skaber udvikling og samhørighed i en samlet Viborg Kommune med en større by, der er vores fælles mødested og en masse dejlige mindre byer med hver deres unikke særpræg med masser af skønne bosætningsmuligheder.

Vi etablerer et samarbejde mellem vores landsbyer og ejendomsmæglermarkedet med henblik på at vise hvilke varer der er på hylderne. Det udmøntes dels i de videoer der er ved at blive lavet og dels ved en begivenhed til Snapsting. Meget gerne som en tradition. ;-)

I år kaster vi en masse bolde i luften og bliver klogere på hvordan en sådan begivenhed skal se ud og derfor er alle initiativer brugbare.

Overskriften for dagen:

Charmeoffensiv. Vise det bedste vi har og vise hvem vi er. Vi skal lære hinanden at kende i Viborg Kommune. (Jeg blev klogere på mødet i går – I Bjerregrav passer man på hinanden).

Byggegrunde:

Lars Stentoft præsenterer idéen for økonomiudvalget i næste uge og vi afventer svar inden vi former eventen. Han medtager de kommentarer der blev udtrykt på mødet. Jeg skriver til jer, når vi har nyt.

Optræden på scenen:

Sang, musik, koncert m.v.

Handel:

Salg af specialiteter, konkurrencer og lotteri med præmier (billetter til byfesten, en kanotur på Karup å, en biografbillet til Karup Bio osv….vær kreativ og lave handelsstemning – mulighed for at tjene penge.

Gøre det synligt, hvilken by vi kommer fra. T-shirts, skilte på brystet m.v. Er der nogen der får en idé som er billig, vil jeg prøve om jeg kan finde penge til at betale udgiften. Er der nogle af jer der har lyst til at stege en hel gris eller sælge andet spiseligt, kaffe og kage, så lad mig lige høre fra jer i god tid, så jeg kan koordinere med de andre der er på Nytorv.

Bruge storskærmen

Vi viser selvfølgeligt de nye videoer frem i løbet af dagen.

Vi bruger skærmen i Snapsting til at vise fotos fra ugen og fotos fra de andre arrangementer via #. Vi kan også bruge den på dagen med #snapsting.

Men vi kan også bruge den til powerpoints, diasshows – billeder virker bedst. Jeg tager en computer med på Nytorv, så hvis i sørger for at sende det i gerne vil have vist til mig, ligger det klar på denne computer.

Husk at opsætte i 16:9 format. 1280x720 eller 1920x1080. 

Kommunikation:

Vi har et lille stykke i det magasin vi husstandsomdeler i Viborg Kommune og Skive den 17. juni.

Og ellers tager vi kontakt til og sender pressemeddelelse ud til: Viborg Stifts Folkeblad, Viborg Nyt, og Ugeaviserne. Får vi byggegrundene på plads gør vi noget herfra, herunder også kontakt til ejendomsmæglermarkedet.

Facebook. Vi laver et opslag på Snapstings facebookside og dette opslag kan deles i alle jeres netværk på facebook. Det samlede program kan ligge i kalenderen på snapsting.dk og på jeres sider.



Comments