Seneste nyt‎ > ‎

Nu skal det nok blive jul!

indsendt 9. dec. 2010 14.04 af Borger foreningen   [ opdateret 13. dec. 2010 12.39 af Bent Laursen ]



Julemanden kom - helt fra Grønland. Ved hælp af næsten 400 børn blev der "talt ned" og endelig, endelig kom der lys i det flotte træ, som er placeret ved Lokal  Brugsen. Alle børnene havde øvet sig på at synge "På loftet sidder nissen med sin julegrød" + "Der bor en lille nissemand"+"Det er risengrød". Og sikke de kunne synge!



I forhold til sidste år var der over en fordobling af børn, som hjalp træet med at blive tændt. I Borgerforeningens bestyrelse er vi rigtig, rigtig glade for denne fremgang og håber at vi nu har fået skabt en tradition for, at vi mødes hvert år for at hjælpe med at få træet tændt.




Knudby har beredvilligt udlånt deres "juletræsmodel" CO2 neutral julebelysning (krydsfiner med reflekser ), som vi har fået kopieret i 20 eksemplarer. Løgstrup Borgerforenings bestyrelse samt flittige hjælpere har hjulpet med at male og montere træerne. Samme dag som juletræet ved Lokal Brugsen blev tændt, blev de nye træer sat op ved alle indfaldsveje til Løgstrup.Tag godt imod dem - pas på dem. Tak til alle for det store arbejde...røde næser og kolde finger fik vi vist alle.
Comments